I denne H-tags guide bliver du introduceret for alt, hvad der er værd at vide om H-tags. Det er nemlig en disciplin indenfor onsite SEO, som er kommet til at fylde mere og mere de seneste år. Skal du søgemaskineoptimere din hjemmeside på bedst mulig vis, så bør du altså bruge disse tags, på en korrekt og logisk måde.
Introduktion til H-tags og forklaring af vigtigheden
H-tags er formaterede overskrifter på ens website, som man skal bruge af flere forskellige grunde. Der er først og fremmest tale om det visuelle element, da disse overskrifter er med til at inddele over- og underoverskrifter på et website. Dog er det mindst lige så vigtigt at vide, at disse H-tags har indflydelse på dit websites indeksering i søgemaskinerne.
Skal du forklare Google og de øvrige søgemaskiner, hvad dit website handler om, så skal du bruge H-tags. I dine tekster kan du bruge H1, H2, H3, H4, H5 og H6, som er de forskellige formaterede overskrifter. H1 er den vigtigste, mens H6 er den mindst vigtigste. Du kan altså bruge de forskellige overskrifter til at signalere, hvad søgemaskinerne skal lægge vægt på.
Det er en realitet, at det er blevet mere og mere vigtigt at bruge H-tags på sin hjemmeside. Selvom søgemaskinerne bliver klogere og klogere, så skal de alligevel bruge hjælp til at forstå, hvad din hjemmeside handler om. Hjælper du søgemaskinerne på vej, så er der større chance for, at du bliver belønnet med værdifulde rankings. Når du bruger H1, fortæller du søgemaskinerne, at det er den vigtigste overskrift på din side. Det er en overskrift, som man naturligvis bør bruge i toppen af ens side, så man slår fast med det samme, hvad siden reelt handler om. I starten af 2016, var en Google ansat ude og fortælle, at hvis man havde sit søgeord i sin H1 overskift, gav det stadig et lille ranking boost på dette søgeord.
Sådan du bruger du H-tags på din hjemmeside
Skal du arbejde med onsite SEO, så skal du vide, hvordan du arbejder korrekt med de omtalte H-tags. Nedenfor får du et kort overblik over, hvordan du bruger de forskellige tags i forskellige sammenhænge:
- H1 – Det bruges til den primære overskrift på din side – skal kun bruges én gang pr. underside
- H2 – Det bruges til overskrifter til tekstafsnit. Her er det vigtigt at prøve at fortælle hvad de forskellige sektioner man laver med H2 overskrifterne, handler om.
- H3, H4, H5 og H6 – Det bruges til underoverskrifter under de enkelte tekstafsnit. Ofte bruges kun ned til H3 og H4.
Selvom du har mulighed for at bruge alle overstående H-tags, så kan du som regel nøjes med at bruge H1, H2, H3 og evt. H4. De øvrige tags bruges kun i sjældne tilfælde, hvis det giver mening af den ene eller den anden grund.
Skal du optimere dit website, så kan du med fordel bruge relevante søgeord i dine H-tags. I den forbindelse er det dog vigtigt, at du undgår at spamme dine over- og underskrifter med søgeord, da det vil kunne medføre en straf. Her er det et spørgsmål om at finde en god balance, som giver mening for dine brugere. Når du vil finde frem til de vigtigste søgeord, så bør du lave en søgeordsanalyse.
Se f.eks. hvordan https://haandvaerkeroversigt.dk/ benytter deres H-tags på siden.
Vi er eksperter i H-tags
Hos vores SEO bureau FirstSEO er vi bl.a. dygtige til on-site SEO, hvor H-tags er repræsenteret. Har du brug for hjælp, så kan du sende en mail og bede om rådgivning og sparring fra vores dygtige SEO konsulenter. Du har også mulighed for at anmode om et tilbud, hvis du ønsker, at vi skal arbejde med H-tags og on-site SEO på dit website. Onsite, også kaldet on-page SEO er i 2016 og fremover en enorm del af SEO, da Google er blevet gode til at læse tekster, billeder og generelt HTML kode, som alle hjemmesider er opbygget med. Søgemaskinen Google kan altså forstå hvad der er på ens hjemmeside, og hvis man opsætter alle sider herefter uden at overoptimere, så vil man opleve enorme forbedringer i sine placeringer på Google. Du kan få et gratis tilbud på SEO og en snak om hvad vi kan gøre for din virksomhed.