SEOTeknisk SEO

Sådan laver du din egen SEO test

Vidste du, at du nemt og hurtigt kan lave din egen SEO test? Det kræver ikke nogen særlig viden eller ekspertise, da der findes flere simple fremgangsmåder. Vil du gerne teste din hjemmeside mht. søgemaskineoptimering, så vil det være oplagt at foretage en test.

Foretag en SEO test – Så let er det

SEO testEr du i tvivl om, hvorvidt din hjemmeside er SEO optimeret eller ej, så kan du hurtigt finde ud af det. Selvom det kan lyde kompliceret at teste en hjemmeside på SEO-fronten, så er det slet ikke så svært. Det er nemlig en aktivitet, som enhver person kan beskæftige sig med uafhængig af erfaring og ekspertise på området. I de kommende afsnit vil du blive præsenteret for 2 simple fremgangsmåder, som du kan benytte dig af allerede i dag.

Søg på Google

Det er meget basalt, men du kan faktisk foretage en SEO test ved at søge på Google. I den anledning skal du blot skrive følgende i søgefeltet:

Site:domæne.dk

Når du indtaster overstående på Google, vil du finde ud af, hvorvidt din hjemmeside er blevet indekseret. I den anledning vil Google sørge for at vise både undersider, sitemaps og andre former for indhold, der er blevet indekseret.

Hvis der ikke kommer nogle resultater frem, når du søger på dit domænenavn, så kan det skyldes flere forskellige ting. Er din hjemmeside helt ny, kan de manglende resultater skyldes, at din hjemmeside ikke er blevet indekseret endnu. Det kan dog også skyldes, at din hjemmeside er blevet udelukket fra søgeresultaterne, hvis du f.eks. har beskæftiget dig med blackhat SEO.

Du kan også skabe dig et overblik over dine meta-titler og meta-beskrivelser, hvor der måske er grundlag for forbedringer.

Brug et tool

I dag findes der rigtigt mange forskellige SEO tools, som er udviklet til, at du kan teste din egen og dine konkurrenters hjemmesider. I den forbindelse er der selvfølgelig nogle tools, der er bedre – og mere avancerede end andre. SEO Site Checkup er et af de tools, som man kan bruge til at danne sig et overblik over sin hjemmeside. Her vil du naturligvis blive introduceret for en mere avanceret SEO test, hvor din hjemmeside bliver testet på rigtigt mange parametre.

Langt de fleste SEO softwares giver adgang til værktøjer, hvor man kan teste hjemmesider på SEO faktorer. Hvis du ikke får tilstrækkelig info fra Google, så kan du altså med fordel bruge et tool til formålet.

Før du foretager en SEO test, bør du have en idé om, hvilke faktorer du skal kigge efter. Du kan f.eks. lave en tjekliste, hvor du gennemgår alle de parametre, der er vigtige inden for søgemaskineoptimering. Har du lavet en gennemarbejdet SEO test, så vil du højst sandsynligt finde ud af, at du kan optimere din hjemmeside på mange fronter.

Skriv en kommentar