Google opdateringerSEO

Ranking faktor 2016

SEO er en disciplin, som konstant udvikler sig, hvilket man skal være opmærksom på som webmaster. I den anledning gælder det om at lægge den helt rette SEO strategi for 2016. Du får et stort overblik over, hvilke faktorer der betyder noget inden for SEO anno 2016. Dermed har du bedre forudsætninger for at lægge en vellykket strategi, som skal hjælpe dig med at opnå de mest værdifulde placeringer i søgemaskinerne.

Det bliver sværere at “narre” Google

Google ranking faktor 2016Det bliver generelt sværere og sværere at narre Google, hvilket du også vil opleve i 2016. Det er generelt en rigtig dårlig idé at arbejde med overspringshandlinger, når det drejer sig om søgemaskineoptimering. Google er en intelligent søgemaskine, som er blevet særdeles dygtig til at opdage forsøg på manipulation, hvilket der bliver slået hårdt ned på. De nemme og hurtige løsninger kan være effektive på kort sigt, men det er ikke løsninger, der vil kunne gavne dit website på længere sigt. I 2016 vil du generelt kunne opleve skærpede kvalitetskrav, hvor det i stigende grad handler om at give brugerne den største nytteværdi.

Disse ranking faktorer er alfa og omega i 2016

Selvom kalenderåret siger 2016, er der naturligvis fortsat mange af de oprindelige ranking faktorer, der forsat er særdeles vigtige i år. I den anledning er der naturligvis nogle faktorer, som er vigtigere end andre.

1.     Content giver topplaceringer

”Content is king” – Det er en udtalelse, som man fortsat bør tage seriøst. Har man fulgt med i Googles seneste opdateringer, vil man vide, at indhold spiller en vigtig rolle inden for SEO i 2016. I forhold til de forrige år er der ikke ændret på opfattelsen af godt indhold. Der er fortsat særlig stor fokus på unikt og værdifuldt indhold, der skal give brugerne den fulde nytteværdi.

I forhold til content vægtes kvalitet over kvantitet, men længden af tekster har stadig en vis indflydelse. Skal man konkurrere på nogle af de mest konkurrenceprægede søgeord, vil lange tekster med brugbar information være den rette strategi. I forhold til optimering af indhold er der også fokus på keyword density, billeder, videoer, H-tags og meget mere.

Når det drejer sig om content, bør du altid undgå at skabe duplicate content. Hvis der er flere sider på dit website, der har identisk indhold, kan det gå udover dine rankings. Selvom det kan være en tidsvarende proces, er det vigtigt, at du skaber unikt indhold til samtlige undersider.

Nyttige værktøjer:

  • Google Keyword Planner (identificer de mest hyppige- og værdifulde søgninger)

2.     En mobilvenlig hjemmeside er et must

Skal du skabe trafik og omsætning i 2016 fra de organiske søgeresultater, vil en mobilvenlig hjemmeside være et must. Mobilvenlighed er ikke nogen ny ranking faktor, men det er en faktor, der forventes at få endnu større betydning i 2016. Det sker i takt med, at der generelt foretages flere og flere søgninger fra smartphones og tablets. En hjemmeside skal kunne tilgås fra alle smartphones og tablets, hvor hjemmesiden skal tilpasses enhver skærm. Der findes mange værktøjer til at teste, hvorvidt ens website er mobilvenligt – bl.a. Google Mobile Friendly Test. Når din hjemmeside er mobilvenlig, vil den kunne tilgås af alle enheder, uden at der er behov for at zoome eller scrolle.

Nyttige værktøjer 

  • Google Mobile Friendly Test (find ud af, om din hjemmeside er mobilvenlig)

3.     Den rette strategi for linkbuilding

Skal dit website til tops i søgeresultaterne i 2016, kommer du ikke uden om at beskæftige dig med linkbuilding. Uanset hvordan man vender og drejer det, har indgående links en stor indflydelse på et websites placeringer i søgeresultaterne. Selvom man fortsat har god grund til at arbejde med linkbuilding, kan der være grundlag for at ændre på sin måde at med arbejde linkbuilding på. Den rette linkbuilding strategi har nemlig stor indflydelse på, hvordan de indgående links vil påvirke sine rankings.
Ligesom det gør sig gældende for content, skal man også arbejde med kvalitet frem for kvantitet, når man arbejder med linkbuilding. Det gælder om at skabe en naturlig linkprofil, hvor der er fokus på relevans, trust m.v. I den anledning skal man være særlig påpasselig med at overoptimere sine ankertekster, da det kan give bagslag.

  • Naturlig linkprofil – Den naturlige linkprofil vægtes højere og højere i takt med, at det er blevet nemmere at gennemskue forsøg på manipulation af søgeresultaterne. En naturlig linkprofil er links fra mange forskellige websites – både Dofollow og Nofollow links. Ydermere er det links til både forside og undersider, hvor der linkes med mange forskellige ankertekster. Tilmed er det både tekstlinks og billedlinks, som kan komme fra blogs, nyhedssider, faglige sider, debatforummer og meget mere.
  • Earned links – Earned links er betegnelsen for links, som man kan gøre sig fortjent til. Det er links, du kan få ved at skabe godt indhold, som der naturligt bliver linket til fra eksterne websites. Det er en strategi, der stemmer overens med Googles guidelines, fordi der er tale om links, der er skabt naturligt. Har du f.eks. lavet en rigtig god og gennemarbejdet guide, video, infografik eller noget helt fjerde, kan der være websites, der vælger at linke til det. Earned links er en sikker form for linkbuilding, der er med til at skabe en naturlig linkprofil. Der vil automatisk blive skabt en stor variation af typer af links, ankertekster o.l. 
  • Acquired links – Acquired links er betegnelsen for links, som du mere eller mindre selv bygger. Det er links, der f.eks. kan stamme fra sponsorater, linkbytte, linkkataloger, gæsteindlæg, deltagelse i debatforummer og blognetværk. Det er en form for linkbuilding, som de fleste webmasters arbejder med, fordi det er nemt at gå til. Acquired links er fortsat en vigtig ranking faktor i 2016, fordi der er mulighed for at skabe nogle værdifulde links. Ulempen ved denne type links er, at det er en lidt større udfordring at skabe en naturlig linkprofil sammenlignet med earned links.

Nyttige værktøjer

  • Ahrefs (skab et overblik over din og konkurrenternes linkkprofil m.v.
  • Majestic (skab overblikket over dine indgående links, ankertekster, linktyper m.v. – samme funktioner som Ahrefs) 

4.     Brugeradfærd og hastighed har stor betydning

Google har en vigtig opgave, der går ud på at henvise brugeren til de websites, hvor der er mest værdi at hente. Google har et ønske om at give brugeren den bedste oplevelse, hvilket kan gøres ved at henvise til websites med en sund brugeradfærd. I den anledning måler man bl.a. på CTR, afvisningsproces, besøgsvarighed og meget mere. Det er data, du kan få kendskab til via Google Analytics, hvor du får adgang til en masse nyttige data.

Hastigheden på et website har ligeledes stor indflydelse på den samlede brugeradfærd. Det er de færreste brugere, der vil spilde sin tid på et website, hvor det tager en evighed at tilgå de forskellige sider. Har du en langsom hjemmeside, vil det påvirke brugeradfærden i en negativ retning. Man kan med fordel arbejde på at nedbringe den reelle loadtime, så man skaber et et hurtigere website.

Nyttige værktøjer

  • Google Analytics (skab overblikket over besøgstal, afvisningsproces, besøgsvarighed og meget mere)
  • Pingdom Website Speed Test (test din hjemmesides loadtime)

5.     Skab et sikkert website og øg troværdigheden

Vil du opnå de bedste rankings i 2016, skal du skabe et sikkert website, der øger troværdigheden hos søgemaskinerne og brugerne. Der er forskellige måder, hvorpå man kan skabe et sikkert website, hvor man bl.a. har muligheden for at øge sikkerheden med HTTPS og SSL. Har du et SSL certifikat, og kan dit website tilgås med HTTPS, vil det kunne øge sikkerheden og tilliden. Tilmed bør du være ærlig og åben omkring, hvem der står bag hjemmesiden. I den anledning er en ”Om os” og ”Privatpolitik” side en god idé, da det vidner om, at din hjemmeside er seriøs.

Vi hjælper dig med SEO i 2016

Skal 2016 være året, hvor du får succes med SEO, kan du med fordel lade os hjælpe dig. Vi har allerede hjulpet rigtigt mange virksomheder med at opnå topplaceringer, og vi kan også hjælpe dig. Vi har et stort indblik i de vigtigste ranking faktorer i 2016, så vi har forudsætninger for at skabe den helt rette strategi for dit website. Er du interesseret i at øge trafik og omsætning fra organiske søgninger, kan du kontakte os allerede i dag og høre mere om dine muligheder.