Google opdateringerLinkbuildingTeknisk SEO

Google Disavow guide: Sådan gør du

Er heldet ude, så vil det være hensigtsmæssigt at vide, hvordan man anvender Google Disavow. Vi introducerer dig for dette Google tool, så du ved, hvornår og hvordan du kan bruge det anerkendte tool.

Hvornår skal jeg bruge Google Disavow Tool?

Google disavow guideGoogle Disavow er Googles eget tool, der blev lanceret i 2013. Det er et gratis og praktisk værktøj, hvor man har mulighed for at rapportere dårlige links – typisk spamlinks. Dette tool blev udviklet og udgivet, da rigtigt mange webmasters havde problemer med negativ SEO. Værktøjet giver dig mulighed for at udpege de links, som du mener skader dit website.

Du kan overveje at gøre brug af Google Disavow Tools, hvis du har opdaget, at dit website har mange unaturlige links. Såfremt du har mange unaturlige, indgående links, vil du typisk blive introduceret for det i Google Webmasters, så du kan tage affære på det hurtigst muligt.

Det er dog vigtigt at bemærke, at man ikke nødvendigvis skal bruge dette tool, hvis man blot har 1-5-10 dårlige links. Du skal først bruge dette tool, når du har forsøgt at fjerne de uønskede links på en naturlig måde. I første omgang vil det f.eks. være relevant at kontakte de pågældende webmasters på de hjemmesider, hvor der er dårlige links, der peger på dit website. Før du bruger dette tool, bør du gøre, hvad du kan for at fjerne de dårlige links på egen hånd.
Har du gjort alt, hvad du kan for at skille dig af med dine spamlinks, så kan du gå i gang med at lave en liste over dårlige links til Google Disavow. Før du sender filen, bør du sikre dig, at den lever op til Googles anvisninger.

Effektiv oprydning af linkprofil

Det er vigtigt at bemærke, at Google ikke direkte kan fjerne de indsendte links. Dog kan de vælge at se bort fra disse links, så de ikke har en negativ indflydelse på dine rankings længere. Indsender du links via Google Disavow, så skal du bevare din tålmodighed. Selvom din henvendelse bliver behandlet automatisk, så tager det tid, før eventuelle ændringer træder i kraft. Derfor skal du ikke forvente, at dine spamlinks bliver fjernet de første par dage eller uger.

I øvrigt er det vigtigt at bemærke, at Google ikke nødvendigvis disavower alle de links, du har indsendt. Har du f.eks. indsendt links, som Google anser som troværdige, vil de sjældent blive disavowet.

Såfremt din linkprofil er præget af mange links fra spamsider, så kan (og vil det typisk) have indflydelse på dine placeringer i søgeresultaterne. Indgående links er en af de vigtigste ranking faktorer, og det er derfor kritisk, hvis dit website har mange dårlige links.

Sådan finder du frem til dårlige links

Skal du indsende en fil til Google Disavow, så skal du være bekendt med, hvilke dårlige links der fører til dit website. I den forbindelse kan du bruge forskellige tools, bl.a. Googles eget tool. Vi anbefaler, at du bruger Google Webmasters til at finde frem til spamlinks. Du kan benytte dig af nedenstående fremgangsmåde:

  1. Klik dig ind på Google Webmasters og log ind på din konto https://www.google.com/webmasters/
  2. Klik på ”Søgetrafik” og herefter ”Links til dit website”
  3. Klik på ”Hvem linker mest” og herefter på ”Mere”
  4. Download flere linkeksempler

Således kan du nemt og hurtigt finde frem til dine skadelige links, som du kan downloade i én samlet fil. Herfra kan du tage stilling til, hvilke links du vil sende ind til Google. Når du gør det, skal du naturligvis undgå at indsende de links, som rent faktisk bidrager positivt til dine rankings.

Sådan indsender du en fil til Google Disavow

Det behøves ikke tage særligt lang tid at indsende en fil til Google Disavow. Følger du nedenstående guide, kan du hurtigt og ubesværet indsende de dårlige links:

  1. Klik dig ind på Google Disavow Tool https://www.google.com/webmasters/tools/disavow-links-main
  2. Vælg det udsatte website i menuen
  3. Tryk på ”Afvis links”
  4. Upload en tekstfil med alle de links, som du vil afvise (når du kommer til dette trin, skal du oploade en tekstfil med alle de links, som du betragter som spam. Det skal være en .txt fil, og filen skal indeholde alle de nødvendige oplysninger.
  5. Tryk på “Udfør”

Det er vigtigt at bemærke, at hvis du oploader en ny fil, så vil de tidligere uploadede filer blive slettet. Derfor er det afgørende, at du skaber dig et overblik over alle dine negative links, før du indsender en fil.

Brug Google Disavow med omhu

Det er alfa omega, at du kun bruger Google Disavow, hvis det er strengt nødvendigt. Det er nemlig et avanceret tool, der i værste fald kan påvirke dit website i en negativ retning, hvis du bruger det forkert. Google anbefaler, at du kun bruger dette tool, hvis du vurderer, at der er rigtigt mange kunstige links eller spamlinks, der peger på dit website.

Det er op til dig at vurdere, hvorvidt det er nødvendigt at bruge Google Disavow eller ej. Når du indsender links til vurdering, skal du altid huske at angive hele domænet frem for den enkelte side. Indsender du blot en underside, kan du risikere, at der fortsat vil blive tilføjet links fra domænet – på andre undersider.

FirstSEO hjælper dig med at fjerne dårlige links

Er det ikke lykkedes dig at slippe af med de dårlige links, så hjælper vi dig gerne. Som et førende dansk SEO firma har vi bl.a. stor erfaring med at bruge Google Disavow, hvor man effektivt kan fjerne skadelige links. Ønsker du dig en naturlig linkprofil uden dårlige links, så kan vi opfylde dette ønske for dig.